Trænger facaden til en omgang maling?

Bor du i Dragør, og har du en bolig, der trænger til en kærlig opdatering af facaden? Så skal du have fat i en dygtig malermester, og vi fortæller dig, hvordan du bedst finder sådan en.

At male facaden er et større arbejde, og ofte er det nødvendigt med ekstra udstyr i form af enten stillads eller en god stige. Vejret spiller også en rolle, og det er essentielt at forberedelsen er god, så resultatet bliver godt. Derfor vælger mange også at få professionel assistance til arbejdet, og vi har talt med et malerfirma (https://malerkanonen.dk/malerfirma-dragoer/) for at høre, hvad man skal overveje, når man vælger maler.

Grundlæggende er der tre ting: erfaring, materialer og pris.

Find den bedste maler

Hvis vi starter med erfaringen, så er den særligt aktuel, når det er facaden af dit hus, der skal males. Det er nemlig ikke en hvilken som helst opgave, og det er vigtigt, at der anvendes de rette materialer. Når du indhenter tilbud, skal du derfor spørge ind til erfaring på området, og du kan med fordel også spørge efter referencer. Netop fordi facaden er udendørs, kan du tjekke malerens arbejde ved at besøge nogle af de steder, vedkommende tidligere har malet.

Og når vi er ved erfaring og materialer, så vær opmærksom på, om maleren anvender materialer af høj kvalitet. Har du yderligere krav til eksempelvis økologi, svanemærke etc., bør du afklare dem allerede i tilbudsfasen.

Sidst men ikke mindst spiller prisen naturligvis en rolle. Har du fundet to eller tre malere, der lader til at kunne løse din opgave, kan du altså få et tilbud fra dem alle, og derefter har du noget at sammenligne med. Husk, at det ikke nødvendigvis er det billigste tilbud, der er det bedste – det er også et spørgsmål om kemi, tillid og troen på at det er det rette samarbejde.